THE KANZI POWERHACKS – KÆRLIGHEDENS SUPERKRAFT

Gennem tiden er der blevet skrevet utallige sange, digte og bøger om kærlighed. Og det er uden tvivl en af de stærkeste følelser, vi kender.

Men kærlighed er ikke bare en følelse, sangskrivere, forfattere og kunstnere beskæftiger sig med. Forskere har igennem årtier været fascineret over, hvad der gør kærlighed og menneskelige relationer så utroligt stærke.

Rent biologisk ved vi, at kærlighed og intimitet udløser høje niveauer af dopamin: et hormon, der aktiverer hjernens belønningssystem og derved gør kærlighed til noget nydelsesfuldt, opløftende og energigivende.

Og kærlighed  kommer i mange former og størrelser. Lige fra den romantiske af slagsen til den, som man føler for sine børn, familie og venner. Mange undersøgelser har vist, at styrken af ens sociale bånd er en af de bedste indikatorer for levetid, livskvalitet og energiniveau i det hele taget.

Den største af disse undersøgelser startede i 1938 og fortsætter den dag i dag med de oprindelige deltageres børn og børnebørn. Og resultaterne er entydlige: Mængden af kærlighed er den allervigtigste kilde til sundhed, energi og tilfredshed med livet i det hele taget.

DINE KÆRLIGHEDSHACKS TIL VALENTINSDAG

  • Dig og din partner:

  • Overrask din elskede på Valentinsdag med en gave, som I kan opleve sammen. Det er ingen hemmelighed, at fælles oplevelser styrker relationen i højere grad end materielle gaver. Det kan være alt fra at forberede en romantisk picnic til at deltage i e kursus sammen og lære noget nyt. Der er ikke noget mere opløftende end en spændende oplevelse, som man kan dele med hinanden.

  • Dig og din familie:

  • Start og afslut dine dage med fysisk nærhed og kontakt til dine kære. Det behøver ikke være mere end et godt langt kram. Dette udløser nemlig oxytocin, som giver en fornemmelse af intimitet, der kan mærkes hele dagen. Du vil blive overrasket over, hvor meget energi du får ud af dette.

Del dette via...