THE KANZI POWERHACKS – KÆRLIGHEDENS SUPERKRAFT
Gennem tiden er der blevet skrevet utallige sange, digte og bøger om kærlighed. Og det er uden tvivl en af de stærkeste følelser, vi kender.
Men kærlighed er ikke bare en følelse, sangskrivere, forfattere og kunstnere beskæftiger sig med. Forskere har igennem årtier været fascineret over, hvad der gør kærlighed og menneskelige relationer så utroligt stærke.
Rent biologisk ved vi, at kærlighed og intimitet udløser høje niveauer af dopamin: et hormon, der aktiverer hjernens belønningssystem og derved gør kærlighed til noget nydelsesfuldt, opløftende og energigivende.
Og kærlighed kommer i mange former og størrelser. Lige fra den romantiske af slagsen til den, som man føler for sine børn, familie og venner. Mange undersøgelser har vist, at styrken af ens sociale bånd er en af de bedste indikatorer for levetid, livskvalitet og energiniveau i det hele taget.
Den største af disse undersøgelser startede i 1938 og fortsætter den dag i dag med de oprindelige deltageres børn og børnebørn. Og resultaterne er entydlige: Mængden af kærlighed er den allervigtigste kilde til sundhed, energi og tilfredshed med livet i det hele taget.